Når man bor på Ahornparken, deltager man i stedets aktiviteter efter ønske, og inddrages i stedets opgaver efter evne.
Der er medarbejdere som kan guide og støtte beboerne både praktisk og verbalt i alle døgnets timer og vil gennemgående være dem der sætter rammen gennem dagens aktiviteter.
Der vækkes om morgenen og beboerne sikres en god start på dagen, de tager afsted på deres respektive jobtilbud enten ved at blive hentet af vognmand der sikrer kørsel eller ved at komme rettidigt ud ad døren så de kan nå den offentlige transport.
Alle der bor på Ahornparken er beskæftiget ude i byen i dagtimerne. Det kan være på beskyttet beskæftigelse, samværstilbud og enkelte arbejder ude i byen i ex. vis Rema elle anden butik på særlige vilkår.
Når beboerne kommer hjem om eftermiddagen er der tilbud om en kop kaffe / te og lidt hygge og samvær inden alle har forskellige gøremål enten af fritidsaktiviteter, praktiske opgaver eller andet.
Madlavning foregår i gruppens fælles køkken, det er medarbejderne der har ansvaret for madlavningen, det forventes ikke, at beboerne kan lave et helt måltid mad, men man skal hjælpe til.
Efter aftensmaden vælger beboerne selv hvad resten af deres dag / aften skal bruges på. Nogen ser tv, er sammen med venner, familie eller hygger sig i fællesopholdsrum med de øvrige beboere og medarbejdere.
Vi tilbyder, at beboeren har en hverdag om ugen, hvor han/hun har fridag fra sin beskæftigelse. Her kan beboeren få hjælp til at klare alle de personlige gøremål som er forbundet med at bo I vores botilbud. Det vil være her der afsættes tid til at arbejde med beboerens udviklingsmål foruden at det er her man klare bank, læge, tandlægebesøg. Måske en tur i byen og handle eller på restaurant/café. Dette foregår sammen med personale.
Velfærdsteknologi – selvbestemmelse og selvstændighed
Ved at inddrage velfærdsteknologiske løsninger i dagligdagen hvor det er relevant, sikres beboerne færdigheder som på sigt vil kunne hjælpe dem til større grad af selvstændighed, medinddragelse og valgmuligheder i eget liv.
Vi har IBG – som er en digital interaktiv kommunikationsplatform i form at fælles touchskærme på fællesarealerne.
Vi anvender VR-Briller, hvor man kan få Virtuelle ture til fjerne steder, oplevelse eller hjælp til hverdagen.
Vi bruger Moto-fliser som kan bruges til leg eller balance og styrketræning.
Vi hygger os med Virtuelle Cykler, hvor man på kondicykel, kan tage på cykelture rundt i Danmark Virtuel cykel er via Ipad koblet til Tv så andre beboere hepper med.
Læs mere om velfærdsteknologi